Bryllegård i Brylle
Fra branden i 1883 og storkereden på taget til besættelsen og Brylles næste kapitel.
Et vartegn på Toftevej
Bryllegård på Toftevej 2 har gennem generationer været en synlig del af det centrale Brylle. Gårdens historie rækker længere tilbage end de bygninger, der står i dag, og fortæller om landbrug, familieliv, dramatiske begivenheder og forandringer i landsbyen.
I mange ældre kilder og fotografiregistreringer staves navnet Bryllegaard. Her på siden bruger vi den moderne stavemåde Bryllegård, mens den ældre form bevares, når den indgår i kildernes egne titler.
Rødder længere tilbage end stuehuset
Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup har materiale om slægtsforbindelser mellem Bryllegård og andre gårde i Brylle fra perioden 1700–1900. I Bryllegårds arkivmateriale findes også afskrifter af folketællinger fra 1787–1880.
Materialet dokumenterer, at historien går længere tilbage end det nuværende stuehus. Kilderne giver derimod ikke sikkert grundlag for at fastsætte et præcist grundlæggelsesår eller opstille en ubrudt ejerliste tilbage til 1700-tallet.
Branden i 1883
Den 21. juli 1883 brændte Bryllegård. Gården omtales på dette tidspunkt i Lokalhistorisk Arkivs materiale som Søren Nielsens gård.
Retssagsmateriale, som er bevaret og transskriberet ved arkivet, fortæller, at Larsine Kathrine Nielsen fra Rynkeby var i tjeneste på gården og satte ild til den. Hun blev idømt tre års straf for ildspåsættelsen.
En lokal overlevering
Lokalhistoriker Jens Rasmussen nedskrev en fortælling fra en ældre kvinde, hvis mor huskede, at Larsine blev hentet i en sort, lukket hestevogn og kørt til arresten i Odense. Det er en lokal overlevering og ikke et selvstændigt verificeret forhold i retssagen.
En ny Bryllegård rejser sig
Bryllegård blev genopbygget efter branden i 1883, og det nuværende stuehus er registreret som opført i 1884. Kilderne placerer genopbygningen på tværs af de to år: en arkivregistrering omtaler bygninger opført i 1883, mens et gammelt stykke tømmer i arkivet har en indskrift om, at tømreren Hans Hansen fra Brylle lagde loftet i 1884.
Familierne og livet på gården
Søren Nielsen og hans hustru Marie Hansen er dokumenteret på Bryllegård. Deres søn Laurits Nielsen blev født på gården den 7. april 1886. Arkivet rummer også materiale om ejendomshandler vedrørende Bryllegård i 1916 og 1917, men de offentlige beskrivelser oplyser ikke sikkert, hvem der købte gården ved disse handler.
Ifølge Jens Rasmussens optegnelser overtog Anders Peder Andersen Bryllegård i 1927. Samme år blev han og Rigmor Andersen gift. Regnskabsbøger fra 1928–29 og 1931–32 samt en kontrabog mellem Brylle Brugs og A.P. Andersen/Bryllegård fra 1963–64 giver konkrete spor af gården som en aktiv del af det lokale landbrugs- og hverdagsliv gennem en stor del af 1900-tallet.
Et fotografi fra 1981 viser Karen Margrethe og Poul Andersen under ølbrygning på Bryllegård. Det er et af de mange små glimt af dagliglivet, som er bevaret i lokalarkivet.
Storkene på taget
Et historisk fotografi viser en stork i reden på taget af Bryllegårds lade med Brylle Kirke i baggrunden. Lokalhistoriker Margit Egdal fortalte historien i BrylleBorgeren 03-2019.
Helge Pedersen, som var født i 1910, huskede storkenes ankomst om foråret som en begivenhed i byen. Fra sin ungdom mindedes han også en stor flok, der samlede sig før trækket mod syd. Han forsøgte at tælle dem og nåede frem til omkring 58 storke. Tallet er Helge Pedersens erindring, ikke en officiel optælling.
Laden med storkereden findes ikke længere. Ifølge den lokalhistoriske artikel gik den tabt under orkanen i december 1999.
Bryllegård under besættelsen
I eftersommeren 1944 blev der i nogle uger indkvarteret tyske soldater flere steder i Brylle, blandt andet på Bryllegård. Det fremgår af en lokalhistorisk gennemgang af krigsårene og af Erling Hansens senere erindringer i BrylleBorgeren.
Erling Hansen huskede tyske soldater på gården og et feltkøkken på gårdspladsen. Han fortalte også, at Poul fra Bryllegård og han selv fik tyskundervisning af delingsføreren hver formiddag og bagefter fik 15 øre til en is. Erling beskrev soldaterne som kommet fra Østfronten; denne oplysning er hans erindring og er ikke uafhængigt verificeret.
Et krigsminde hos Poul Andersen
I 1995 blev Poul Andersen fotograferet på Bryllegård med en faldskærm fra det amerikanske flystyrt ved Vibæk den 20. februar 1944. Faldskærmen faldt ikke ned på Bryllegård. Den havde været opbevaret på Smederuplund, Vibækvej 87, og kom senere i Poul Andersens besiddelse. Noget af stoffet var blevet brugt til konfirmationstøj, og Poul afleverede senere faldskærmen til en samling om besættelsestiden.
Bryllegård i bybilledet
Bryllegård optræder på flere historiske postkort fra Brylle fra blandt andet 1920’erne og 1940’erne. Her ses gården sammen med centrale steder som Brylle Kirke, Rytterskolen, Brylle Brugs og Toftevej.
Luftfotoet fra 1938 viser Bryllegård, mens Dannesbovej var under etablering. Sammen med postkortene fortæller det, hvor synlig gården gennem mange år har været i det centrale Brylles bybillede.
Fra landbrug til nyt kapitel
Den 28. august 2024 godkendte Assens Byråd kommunens køb af 18,7 hektar jord ved Brylle med henblik på fremtidig bolig- og byudvikling ved Brylle Vandskov. Bryllegård på Toftevej 2 indgår i udviklingsområdet.
I juni 2026 godkendte Byrådet en anlægsbevilling på 4,4 mio. kr.: 3,7 mio. kr. til arkæologiske udgravninger på udviklingsarealet og 700.000 kr. til klargøring af den tidligere Bryllegård. Planerne indebærer, at stærkt nedslidte driftsbygninger kan miljøscreenes og fjernes, mens det historiske stuehus skal bevares og indgå i den fremtidige udvikling.
Stuehuset omtales i den aktuelle planlægning som bevaringsværdigt. Det betyder ikke, at bygningen er fredet.
Bryllegård i fremtidens Brylle
Status august 2026
En dispositionsplan udarbejdet med Kuben Management som rådgiver viser en mulig udvikling omkring selve Bryllegård med op til 24 boliger på cirka 90 m². Planen viser også en mulighed for at indrette tre boliger i det eksisterende stuehus.
Det er en dispositionsmulighed og ikke en endeligt vedtaget bebyggelse. Den nødvendige kommune- og lokalplanlægning er fortsat en del af processen. Assens Kommune oplyser aktuelt, at lokalplanlægningen og de arkæologiske udgravninger tidligst forventes færdige sommeren 2027.
Kilder og videre læsning
Lokalhistoriske kilder: A1128 Bryllegård, A1171 Brylleslægter, fotosamling F15604, luftfoto B10257, Poul Andersens faldskærm B10260 og Besættelsen i Tommerup Kommune hos Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup.
Lokale udgivelser: BrylleBorgeren 01-2014 med Erling Hansens erindringer og BrylleBorgeren 03-2019 med Margit Egdals historie om storkene.
Aktuelle planer: Assens Kommunes oplysninger om købet i 2024, kommunens aktuelle projektside og Byrådets behandling 24. juni 2026.
Kildenote om matrikelnumre
Arkivmaterialet om branden i 1883 angiver matrikel 12a. Senere historiske registreringer angiver 14a, mens nutidige ejendomsdata for Toftevej 2 angiver 14a og 14f. Årsagen til forskellen er ikke afklaret.